BLIV KLOGERE...
På denne side kan du finde interessante materialer: Artikler, bøger og rapporter, der kan gøre dig klogere på, hvilke konsekvenser digitaliseringen og brugen af digitale devices uden omtanke påvirker nærværet, kroppen, familierne, samfundet og relationerne - til os selv og andre.
Bøger:
SLUK af Imran Rashid: I bogen SLUK har Imran Rashid undersøgt, hvilke effekter det digitale liv har på vores fysiske og psykiske helbred, og hvor overvældende det er for hjernen at skulle filtrere enorme mængder data i et konstant flow. Med "SLUK" får du redskaberne til at genvinde dit liv i den digitale verden, ved at finde ud af hvordan du kan prioritere sundhed og livskvalitet uden internet.
Stilhed i støjens tid af Erling Kagge: Mange er bange for stilhed, men måske er det i virkeligheden en kæmpe fejl. Det mener Erling Kagge, der med "Stilhed i støjens tid" inspirerer til at skabe din egen stilhed, men du får også at vide hvorfor. I en verden, der larmer, er det afgørende at finde ind til roen, der gør målet med livet tydeligere og nemmere at opnå.
Det essentielle af Greg McKeown: Hvis du ofte siger ‘ja’ bare for at behage nogen eller for at undgå problemer, vil denne bog ruske op i dine mest grundlæggende forestillinger om, hvad der betyder noget i dit liv. Du er nemlig langt fra effektiv, når du forsøger at gøre det hele og siger “ja” til alle. Greg McKeown introducerer i Det essentielle begrebet essentialisme, som handler om at stoppe op, vurdere mulighederne og vælge den eller de muligheder, der virkelig betyder noget.
Artikler:
Kulturministeriet: Brug af sociale medier i 2017: Der har hidtil været en klar tendens til, at brugere af sociale medier udvider deres repertoire. Ifølge en ny undersøgelse fra Kulturministeriet er denne udvikling dog vendt i 2017, da andelen af danske brugere af sociale medier, der nøjes med ét enkelt socialt medie, er steget.
Avisen.dk: Læg den væk! Familien og vennerne er irriterede på din smartphone, 15. juli 2017: I en ny repræsentativ undersøgelse, som analysebureauet Wilke har udført for Avisen.dk bliver det tydeligt, at over 60 procent af de adspurgte danskere føler, at vennerne og familien bruger for meget opmærksomhed på deres telefoner.
Avisen.dk: Digital afgiftning: Derfor får den gamle telefon et comeback, 15. juli 2017: Hvorfor har den gamle Nokia-telefon pludselig fået et comeback? Det peger på tidens ånd, at den kun kan ringe, sende sms'er og spille snake, pointerer Avisen.dk.
Kristeligt Dagblad: Moderne mennesker har stadig brug for papir, 30. december 2016: I denne artikel sættes der spørgsmålstegn ved det papirløse samfund, der ifølge fagfolk er på vej mod opløsning. Forbrugerne er begyndt at stille spørgsmåltegn ved, hvad vi egentlig går glip af ved kun at fokusere på de digitale muligheder.
Mindshare: Ny stor trend i 2017: Kedsomhed er blevet hot!, 1. december 2016: I dette indlæg belyser Louise Byg Kongsholm, ejer af trendbureauet Pej Gruppen, hvordan kedsomhed er blevet den nye trend, der er opstået som modreaktion på forbrugerens liv i overhalingsbanen.