Tid er det dyrebareste, vi har...

... dét er hele idéen bag den lille visionære virksomhed, som har fået navnet Atelier Aarhus. Vi, Mette og
Emma, veninder og nu kreative partnere, har designet og skabt en nyfortolkning af den klassiske kalenderbog. Kalenderen fra Atelier Aarhus er et simpelt redskab, der samler planer, aftaler, mål og indkøbssedler ét sted. Samtidig er det
et planlægningsværktøj, der forener det praktiske og æstetiske i et format, der passer ind på det skandinaviske skrivebord.

Kalenderen fra Atelier Aarhus er et resultat af vores behov for overblik og struktur i en travl og til tider kaotisk hverdag. Ved at samle alle aftaler og utallige to-do-lister, der tidligere har befundet sig digitalt, i notesbøger eller bagerst i bevidstheden, har kalenderen givet os mere ro og mindre rod. Vi håber, den vil gøre det samme for dig.

Kærlig hilsen

Mette & Emma